Program

Forside » Program

Vi har delt forkælelsen op i tre dele, nemlig aquafitness, wellness og yoga:

 

AQUAFITNESS

AquafitnessVi starter ud med at få rørt hele kroppen, med en dejlig gang aquafitness. Vil du prøve at træne uden alt for meget sved og kedelige gentagelser, så er det nu du har chancen.

I aquatræning bruges vandets opdrift, så muskler og led ikke belastes så meget, som ved træning på land. Og vandets modstand giver naturlig belastning ved muskeltræning. Vi vil bl.a. lave noget konditionstræning, muskeltræning, balanceøvelser og slutte med udstrækning.

Vandet er 30 grader varmt, så ingen kuldechok her. Du behøver ikke have prøvet det før, og du behøver ikke kunne svømme.

 

WELLNESS

Efter vi har fået blødt huden godt op i vandet er det tid til den skønneste selvforkælelse i wellnessdelen – og mulighed for at få lidt at drikke.

Der er nu mulighed for at skrubbe de døde hudceller af med en lækker bodyscrup – der vil være flere forskellige, så der er for enhver hudtype. Der vil også være mulighed for at gøre lidt ekstra for dit hår, hvor den dejlige hårkur du får, virker rigtig i dybden, når den bruges i saunaens varme. Du skal heller ikke snydes for en ansigtsmaske, som også vil give lidt ekstra, hvis den sidder på i saunaen.

Efter vi har fået tøj på, vil der være mulighed for lidt frugt, snack og kaffe/te.

 

YOGA

YogaVi arbejder med øvelser, hvis formål først og fremmest er at øge sundheden og livskvaliteten. Yogaen er forebyggende og kan afhjælpe de skavanker, som kroppen påføres gennem vores moderne livsførelse. Dette gør vi uden at inddrage de mere ”mystiske” sider af den indiske yoga.

De fysiske øvelser har til formål at strække og smidiggøre de muskler, der har tilbøjelighed til at blive for korte, stimulere kredsløbet og blive mere bevidst om sammenhængen mellem krop, psyke og åndedræt.

Vi afslutter aftenen med en dybdeafspænding for at finde den indre ro.